Annonce
Indland

Nyt råd samler danske muslimer

Islamisk Trossamfund repræsenterer ikke alle danske muslimer. Det mener en en lang række muslimske organisationer.

Organisationerne danner nu Dansk Muslimsk Union (DMU), der samler muslimer på tværs af etnisk baggrund

Initiativet, som har været undervejs i tre år, kommer fra paraplyorganisationen Sammenslutningen af Muslimske Indvandrer Foreninger (DMGT), der har haft held til at samle både tyrkiske, arabiske, pakistanske og somaliske muslimske foreninger.

"Vi vil gerne have en organisation, der rummer alle muslimer i Danmark, så der ikke er en gruppe, der taler på alle muslimers vegne, og så Islamisk Trossamfund ikke er de eneste, der står frem i medierne og repræsenterer alle muslimer," siger landssekretær for DMGT Nuri Ünlü.

Medierne er medskyldige

Han mener dog også, at medierne bærer en del af skylden for den voldsomme eksponering af Islamisk Trossamfund.

"Vi har f.eks. eksisteret siden midten af 1980'erne, og totalt set er vi den største muslimske organisation i landet med 3.500 medlemmer og 28 afdelinger over hele Danmark. Men det er meget smart af medierne at vælge Islamisk Trossamfund, for de skal nok begå fejl," siger Nuri Ünlü.

Også Hizb ut-Tahrir og foreningens talsmand, Fadi Abdullatif, mener Nuri Ünlü har fået for meget opmærksomhed af medierne.

"Det er yderpunkterne, som kommer til at repræsentere hele det muslimske samfund, og det er vi kede af. Hvis jeg var journalist, ville jeg da heller ikke interviewe Jonni Hansen (formand for Danmarks Nationasocialistiske Bevægelse, red.) og sige, at han repræsenterede alle kristne," siger han, som tager afstand fra Hizb ut-Tahrirs synspunkter.

Islamisk Trossamfund sprang fra

DMU bliver officielt stiftet den 29. marts og vil i første omgang bestå af formændene fra de forskellige organisationer og foreninger. Derudover vil rådet få sin egen formand.

"De forskellige organisationer vil beholde deres selvstændighed. Det vil være lidt ligesom i EU," forklarer Nuri Ünlü.

Medlemmerne har allerede underskrevet en hensigtserklæring. Islamisk Trossamfund var blandt de interesserede, men sprang fra, da erklæringen skulle underskrives.

"Hvorfor ved jeg ikke. Det må du spørge dem om. Men om et års tid kommer de nok tilbage, når de har fundet ud af, at de ikke længere kan fremstå som repræsentanter for alle danske muslimer," siger Nuri Ünlü.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her