Indland

Krav om ny fængselsuddannelse

Mere tid på skolebænken og en bedre uddannelse efter afsløringer af mobning og magtmisbrug i landets fængsler. Det kræver et bredt flertal.

Det skal være slut med den negative kultur blandt landets fængselsbetjente, hvor mobning af især nye kollegaer og fanger finder sted. Derfor må uddannelsen af fængselsbetjente reformeres, så den lægger mere vægt på undervisning af kommende betjente i stedet for såkaldt sidemandsoplæring, hvor man lærer arbejdet ved at følge en udlært fængselsbetjent. Det mener et bredt flertal i Folketinget.

Udformningen af den nye uddannelse vil være et centralt element i forhandlingerne om en ny fireårig aftale for Kriminalforsorgen, der genoptages til februar.

På prøve og på arbejde


Justitsminister Lene Espersen (K) er positiv over for, at kommende fængselsbetjente skal have mere regulær undervisning end de ca. 12 uger, der gælder i dag.

»Jeg er bestemt åben over for, at man får en uddannelse af fængselsbetjente. Den store udfordring er, at det koster mange penge, da fængselsbetjentene på prøve arbejder meget af tiden. Hvis de ikke gør det, er der andre, som skal gøre det,« forklarer justitsminister Lene Espersen.

Venstre vil også satse på mere uddannelse.

»Det vil blive et væsentligt element i Venstres prioritering i forhandlingerne om Kriminalforsorgen,« lyder det fra retsordfører Kim Andersen (V).

Han peger på, at uddannelsen af fængselsbetjentene er vigtig for at ændre omgangstonen og den måde, som arbejdet bliver udført på i landets fængsler.

Resocialisering


Forhandlingerne om den nye fireårige aftale om Kriminalforsorgen var i gang, før folketingsvalget blev udskrevet. Allerede da fremsatte Dansk Folkeparti forslaget om at ændre uddannelsen. Partiet har ikke ændret holdning. En ny uddannelse er endda blevet endnu vigtigere efter Morgenavisen Jyllands-Postens yderligere afsløringer af de kritisable forhold i landets fængsler, understreger retsordfører Peter Skaarup (DF):

»Vi er nødt til at forbedre den for at gøre arbejdet mere attraktivt. Man skal være bedre rustet til at tage sig af konflikthåndtering. Den bør være bedre og forlænges, så den ligner politiets uddannelse. Det koster nogle penge, og det vil vi bringe op i forhandlingerne om Kriminalforsorgen.«

Oppositionen er enig.

»Fængselsbetjente skal ikke ses som nogle, der opbevarer folk. De skal i stedet være det første led i en resocialiseringsproces til at komme ud på den anden side og bidrage til samfundet igen,« forklarer retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll (R).

Ministeren har en plan


Socialdemokratiet efterlyser flere penge til indsatsen.

»Uddannelsen af både ansatte og indsatte er en af vores absolutte topprioriteringer i forhandlingerne. Inden for Kriminalforsorgen var der en ønskeliste på en halv mia. kr., men justitsministeren ville give 10 mio. kr. Det er ingenting, og vi håber, at der kommer flere penge,« siger retsordfører Karen Hækkerup (S).

Lene Espersen erkender, at det kniber med pengene, og at en ny uddannelse bliver dyr, men hun har en plan.

»Nu er der ikke tale om, at der er benhårde effektiviseringer i Kriminalforsorgen. Der var nogle arbejdsgange, der blev lavet om, så man fik 100 mio. kr. over en fireårig periode. Dem kunne man bruge.«

null
Følg
Jyllands-Posten
Løberne i fængselsvæsenet
Morgenavisen Jyllands-Posten har i flere omgange i 2007 skrevet om forholdene og kulturforskellene på Anstalten ved Herstedvester, om en lille gruppe betjente, der tryner andre og endda har fået inspektøren og flere mellemledere til at give op over for forholdene i anstalten.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her