Dronningen i mexicansk ørkenland
Det danske regentpar blev tirsdag modtaget med sang og klapsalver, da de besøgte den mexicanske by San Luis Potosi.
I byen, som ligger en times flyvning nord for Mexico By, tog hundredvis af børn og voksne imod regentparret, som blev vist rundt i byen.
Forinden havde dronningen indviet en Grundfossfabrik sammen med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).
Fabrikken skal ansætte 150 lokale. Det var koncernbestyrelsesformand, Niels Due Jensen, der viste dronningen rundt på fabrikken, der ligger i et ørkenområde.
Mens dronningen besøgte Grundfoss-fabrikken, brugte prins Henrik formiddagen på Palsgaard, en anden dansk virksomhed i San Luis Potosi.
Inden regentparret returnerede til Mexico By nåede de også at besøge det lokalt museum og spise frokost.
Statsbesøget fortsætter de kommende dage i Mexico By.