Risikoen for fugleinfluenza er lille

Risikoen for fugleinfluenza er nu så lille, at Fødevarestyrelsen fra lørdag sænker risikoniveauet fra middel til lavt. Det betyder, at hønseavlere og andre ejere af fjerkræ kan fjerne overdækningen af hønsegården. Fodring og vanding skal dog ske inde.

Ændringen begrundes med, at der ikke har været udbrud af den alvorlige type af fugleinfluenza, H5N1, i fjerkræbesætninger i Polen og Tyskland siden slutningen af december. Samtidig er sygdommen heller ikke fundet i vilde fugle.

- Da der ikke er tegn på, at sygdommen er udbredt i vilde fugle i lande tæt på de danske grænser, vælger vi nu at sænke risikoniveauet til lavt, siger kontorchef Birgit Hendriksen, Fødevarestyrelsen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen