Sexlinjen lukningstruet

Danmarks ældste og største sexrådgivning er lukningstruet. Trods en markant fremgang er Sexlinien for Unge truet, fordi finansieringen for 2008 endnu ikke er på plads.

Artiklens øverste billede
- Besøgstallet og de mange spørgsmål, som Sexlinien for Unge besvarer hvert år, taler jo for sig selv, siger Bjarne B. Christensen fra Sex & Samfund, der står bag Sexlinien. Arkivfoto

Generalsekretær Bjarne G. Christensen, Sex & Samfund, kalder situationen uforståelig og frustrerende.

- Besøgstallet og de mange spørgsmål, som Sexlinien for Unge besvarer hvert år, taler jo for sig selv. De bekræfter, at der er et meget stort behov blandt ikke mindst unge for den type rådgivning, hvor de anonymt kan skrive eller ringe ind. Derfor har vi også valgt at fortsætte lidt endnu, fordi vi håber, at finansieringen falder på plads. Men underskuddet vokser, så det er selvfølgelig ikke holdbart særlig længe, siger Bjarne B. Christensen fra Sex & Samfund, der står bag Sexlinien.

Han venter i øjeblikket på, at politikerne tager stilling til den satspuljeansøgning, som Sex & Samfund har indsendt, men Bjarne B. Christensen mener, at der er behov for en permanent løsning.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen