Venteværelse

<p>Kan jeg lige nå at lave en hurtig kop kaffe, inden filmen begynder?</p>

Artiklens øverste billede
Kirsten Elley, forbrugerredaktør

Min mand råber på en tv-mæssig statusrapport ude fra køkkenet, mens fruen er parkeret i sofahjørnet med omkuldfalden hundehvalp og tæppe om benene. Klar til film.



Kaffen bliver brygget. Så venter vi. Det gør alle andre også, for selv om der står kl. 21 i programmet, så varer det syv minutter, inden filmen går i gang på TV 2.



Hvad er syv minutter en træt fredag aften, og hvad er syv minutter på livets store urskive?



Det er noget andet med DSB. Når vi står og klaprer tænder på en forblæst perron, og vi skal nå et tilsluttende tog eller et møde, så er syv minutter en anden historie. DSB får tæsk og folkets vrede.



I sofaen slapper vi af, og tomrummet fyldes af reklamer, de færreste har bedt om, og det er netop TV 2 og annoncørernes fidus. Vi snydes til at vente.



Forbrugs ihærdige medarbejder, Christian Kloster, satte sig med stopur og timede i alt 23 timers sendeflade fordelt på tre aftener, og hver eneste aften løber striben af små ikke programsatte forsinkelser til reklamer på TV 2 op i en rund klokketime.



Bruger man tv en del, svarer det til syv timer på en uge. Det er en hel arbejdsdag, som vi tilbringer i sofahjørnet, mens vi venter på, at det væsentlige skal gå i gang.



Godt nok sagde John Lennon engang, at ”livet er det, der sker med dig, mens du har travlt med at lægge andre planer,” og det er klogt ræsonneret.



Men i en tid, hvor danskerne mest af alt efterlyser tid og føler sig fortravlet og stresset, så er det mageløst at tænke sig, hvad det i virkeligheden er, vi ufrivilligt bruger tiden på, og hvad vi hver især kunne vinde ved at møde rettidigt - altså tilpas sent - i sofaen.



Mit liv ville i hvert fald hænge betydeligt bedre sammen, hvis hver uge blev forlænget med det, der svarer til en hel arbejdsdag.



null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen