Livsfarlige bivirkninger holdes skjult for danskere

Danske læger og patienter bliver ikke oplyst om livsfarlige bivirkninger ved adskillige medicintyper. Loven kræver ellers klart, at medicinalfirmaerne skal oplyse om de livsfarlige bivirkninger.

"Det er en skandale, at en viden, som kan spare menneskeliv, ender med at koste menneskeliv, fordi der sker forsømmelser," siger SF's sundhedsordfører, Kamal Qureshi, til 21 Søndag på DR1.

21 Søndag har undersøgt mere end 500 medicinprodukter for at tjekke, om læger og patienter får de livsvigtige advarsler i præparaternes indlægssedler. Medicintyperne er udelukkende blevet tjekket for bivirkningen anafylaktisk chok, som er en voldsom, allergisk reaktion, der kan føre til dødsfald på ganske få minutter.

I seks tilfælde bliver der ikke advaret mod bivirkningen i Danmark, selvom der bliver advaret mod den selvsamme bivirkning i Norge og Sverige.

"Hvis den viden allerede eksisterer i vores nabolande, er det katastrofalt, at den ikke bliver gjort tilgængelig for de danske patienter," siger Kamal Qureshi.

15-årig død

For to år siden døde den kun 15-årige Kathrine Bach, efter at hun var blevet behandlet på Aalborg Sygehus Nord. Hun var blevet bragt ind på sygehuset med et forholdsvist udramatisk astmaanfald. Lægerne gav hende en injektion med præparatet Solu-medrol, hvorefter hun døde inden for få minutter.

Kathrine Bachs død var forårsaget af den medicin, som lægerne gav hende. Solu-medrol kan nemlig i sjældne tilfælde være årsag til et anafylaktisk chok.

"Jeg er 110 procent sikker på, at hvis vi ikke havde taget hende til læge den aften, den nat, så havde hun siddet her i dag," siger Kathrine Bachs far, Jens Kofoed.

Ikke et ord om bivirkning

I tilfældet fra Aalborg stod der ikke et ord om anafylaktisk chok i medicinens indlægsseddel. Den livsfarlige bivirkning er ellers velkendt ved brug af Solu-medrol i store dele af verden. Derfor bliver der advaret om den i blandt andet Norge, Sverige og Australien.

"Det er forfærdeligt, at vi lever i et land, der har meget ringere vilkår end de lande, som støder op til os. Det burde ikke være sådan," siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, til 21 Søndag.

Både SF og Dansk Folkeparti vil nu have sundhedsministeren til at gå ind i sagen.

Kilde. 21 Søndag/DR1

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.