Indvandrere sender 10 mia. hjem om året

Hvert år sender indvandrere i den vestlige verden op mod 1.500 mia. kr. hjem til deres fattige familier. Fra Danmark sendes 10 mia. kr.

Det skriver Politiken.

Et beløb på størrelse med den samlede danske ulandsbistand bliver hvert år sendt fra Danmark til verdens fattigste lande. Afsenderne er indvandrere, som forsørger deres slægtninge i udviklingslande.

Ifølge Verdensbanken blev op mod 10 milliarder kroner i 2006 overført fra indvandrere i Danmark til udlandet. Pengene er helt afgørende for modtagernes chancer for at overleve, viser bred international forskning.

Senest har FN's Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) offentliggjort den hidtil mest omfattende undersøgelse af de verdensomspændende pengestrømme.

Den viser, at 1.500 milliarder kroner blev sendt fra vestlige lande til udviklingslande i 2006. Beløbet er samlet set tre gange større end den officielle ulandsbistand.

Globaliseringens menneskelige ansigt

»Hvis man skar de her pengeoverførsler væk fra den ene dag til den anden, ville man opleve både økonomiske og sociale kriser. Ikke i løbet af år, men i løbet af uger«, siger Pedro de Vasconcelos, programleder i IFAD, til Politiken.

Han kalder pengeoverførslerne »globaliseringens menneskelige ansigt«. En bror, søster, mor eller far er rejst eller flygtet til et rigere land, hvor de har mulighed for at få et arbejde. Når de hver måned hæver deres løn, sender de en større eller mindre del af pengene hjem.

Et par hundrede kroner batter måske ikke meget for en person i Danmark, men beløbene udskifter ofte hungersnød med mad på bordet i verdens fattigste lande.

IFAD's undersøgelse viser, at mellem 80 og 90 procent af pengene går til basale behov såsom mad, medicin og udgifter til uddannelse. Resten bliver brugt til at investere i boliger eller små virksomheder.

Fordoblet på 10 år

Både i FN, EU og Verdensbanken har man i de seneste år diskuteret, hvilken effekt pengestrømmene har på afsenderne og modtagerne.

I stigende grad er man begyndt at anerkende, at pengeoverførslerne, der kaldes remitter, har en positiv indflydelse på muligheden for at udvikle verdens fattigste lande.

I dag går der langt flere private kroner ud, end der kommer ind over de danske grænser. Og verden over er pengeoverførslerne mere end fordoblet på bare 10 år.

Kan ikke erstatte ulandsbistand

Foruden at være større end den globale ulandsbistand er de private pengestrømme mere stabile. Faktisk stiger de private overførsler i krisetider, hvor bistanden og udenlandske investeringer går ned.

Men donorlandene skal ikke tro, at de private pengeoverførsler på nogen måde kan erstatte udviklingsbistanden. Det understreger Peter Hansen, der forsker i remitter ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Dansk udviklingsbistand går til at bygge skoler og veje. Så fordi der går en masse penge direkte til folk, betyder det ikke, at man kan tage dansk udviklingsbistand væk. Det ville gå hårdt ud over en masse sektorer«, siger Peter Hansen.

Mens pengene har en vital betydning for modtagerne, fører de faste overførsler negative konsekvenser med sig for afsenderne.

Flere integrationseksperter fremhæver, at forsendelserne er en stor byrde for indvandrere, som i forvejen sidder i en stram økonomi.

Kilde: Politiken

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.