Ministre debuterer ved nytårstaffel

Dronningen og prins Henrik ønsker regeringen og mange andre godt nytår i de kommende dage. I aften i forbindelse med middag på Amalienborg.

Artiklens øverste billede

Regeringens 19 ministre er i aften inviteret til nytårstaffel hos dronningen i Christian 7.’s Palæ, repræsentationspalæet, på Amalienborg.

For integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er der tale om debut ved den kongelige nytårsmiddag.

De øvrige ministre har alle prøvet det før. Karen Jespersen havde senest lejligheden som socialdemokratisk indenrigsminister for syv år siden.

Nye kasketter

Flere har fået ny ministerkasket i det forgangne år. Det gælder finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) og transportminister Carina Christensen (K).

Ved taffelet er Højesterets præsident Torben Melchior, rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, Folketingets formand Thor Pedersen, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, biskop Erik Svendsen og overborgmester Ritt Bjerregaard blandt de ca. 60 indbudte.

Hele familien

Foruden dronningen og prins Henrik får gæsterne også lejlighed til at hilse på Frederik og Mary, prins Joachim og dronningens kusine prinsesse Elisabeth.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller taffelmusik under middagen, som består af fasan consommé (suppe), fisketerrin med fennikel samt lammekølle med græskarpuré og stegte kartofler.

Til dessert serveres en særlig regentkage. Gæsterne drikker den efter sigende sure Rosenborgvin til forretten, prins Henriks delikate hvidvin til fisketerrinen, og endnu en Cayx-vin til hovedretten. Til kagen er der Moët og Chandon’s særlige champagneaftapning for regentparret.

Nytårskure

Med aftenens taffel åbner dronningen rækken af nytårskure, som fortsætter på torsdag.

Her er ambassadører eller chargés d’affaires med ledsager fra de udenlandske repræsentationer i Danmark inviteret til kur i Riddersalen på Christiansborg, og fredag kører dronningen og prins Henrik i guldkaret med gardehusareskorte fra Amalienborg til Christiansborg forud for den store nytårskur for ca. 800 personer, deriblandt formændene for Landsbrugsrådet, Industrirådet og andre store landsorganisationer.

Kronprins Frederik er med ved forældrenes side om fredagen.





Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.