Hvorfor skulle Ghazala dø?
Den 23. september 2005 klokken 15.06 blev den 18-årige Ghazala Khan dræbt på Slagelse Banegård. Det var hendes bror, der skød to kugler i Ghazalas hjerte og dræbte hende på stedet.Ifølge politiet var hun offer for et "æresdrab", mens forsvaret påstår, at drabet var et uheld.
Det er en varm fredag eftermiddag sidst i september. Mens solen langsomt bevæger sig længere ned på himlen, er der travlhed på Slagelse Banegård, som ligger midt i byen.
En stor del af de knap 37.000 indbyggere arbejder i København og tager hver morgen toget ind til hovedstaden og hjem igen samme eftermiddag.
I tunnelen under banegården krydser folk hinanden…