Stigende interesse for tarmskylning

Det føles som at sidde i vandkanten som lille. Bølgerne skvulper omkring måsen. Vand her og der og alle vegne.

En let kriblen, og så er den der. Den umiskendelige følelse af, at man skal. Skal. Og det skal være nu.

Men man har badedragten på og er langt fra toilettet. Så man prøver at lade være. Holder det tilbage.

Men det er svært, for vandet fosser, og lige pludselig er man ikke længere lille.

Man er et stort, voksent og brugt storbyindivid - med hang til både kaffe, alkohol og skæve måltider. Vandet, der fosser, kommer fra et lille rør placeret i tarmen.

Havet er borte og toilettet lige for. Velkommen til tarmskylning.

Modefænomen

For fire år siden åbnede den første colonhydroterapiklinik i Danmark. I dag eksisterer der alene i Storkøbenhavn fire klinikker. Noget tyder på, at københavnerne har taget tarmskylning til sig.

»Der er en overordnet individualiseringsbølge i tidsånden, hvor vi oplever rigtig mange mennesker gå meget op i deres personlige udvikling og fysik. Grundtemaet er, at man kun lever én gang, og hvis man skal have det bedste ud af det, så er det en god ting, at man er sund, smuk og stærk. Og alt, hvad der kan gøre én sundere, smukkere og stærkere, er man åben over for at prøve.«

Det fortæller Henrik Byager, livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver. Han anser tarmskylning for at være helt med tidsånden.

»Kan man blive lidt lækrere eller føle sig lidt bedre tilpas med en omgang tarmskylning, så er holdningen: "Så kom dog med det." Og så må der også gerne være et element af oplevelse over det.«

Det lækre i det ulækre

For Zennie, Rie og Pia med efternavnene Bonde, Dalsgaard og Brixved, er tarmskylning meget mere end et modefænomen. Det er en livsstil. På deres klinik Colonic lægger de vægt på, at det, der i sagens natur er ulækkert, godt kan gøres indbydende. Således er rummet, hvori skylningen foregår, indrettet med små røde fyrfadslys, lykkebambus og fladskærmsfjernsyn.

Der er magasiner og pastelblå filttæpper. Briksen/toilettet, hvor behandlingen foregår, er i hovedenden betrukket med lattefarvet læder. I enden sidder røret.

»Når du lægger dig op med benene på hver sin side af briksen, tager du noget glidecreme på, tager røret og lægger det lige ved endetarmsåbningen. Når du så giver slip, sætter det sig af sig selv. Det gør ikke ondt, og det er ikke svært,« forklarer Pia Brixved.

»Nogen spørgsmål?«

Pia Brixved er nødt til at gentage, for pludselig er tarmskylning ikke længere et smart begreb. Det er et lille stift rør, der snart bliver nærgående.

Mavebesvær

Modefænomen eller ej, faktum er, at mange københavnere render rundt med et tarmsystem som en opbevaringsskuffe.

»Mavebesvær er blevet meget mere udbredt i de senere år. Man regner med, at 25 til 40 pct. i en bybefolkning har det, der kaldes mavetarm- og afføringsklager.«

Dennis Raahave er overlæge og speciallæge i kirurgiske mavetarm-sygdomme. Han fortæller, at vi ikke passer vores krop med ordentlige måltider.

»Alt for mange lever en stresset tilværelse, hvor de på grund af arbejde kun spiser lidt om dagen og alt for meget om aftenen. Bagefter går de i seng med maven fuld. Det betyder, at de understimulerer deres tarmsystem. Tarmen sander til og bliver til et opbevaringssted i stedet for et transportsystem.«

Tarmen er ikke indrettet til at opbevare. Derfor oplever mange bymennesker gener som træthed, dårlig hud, og hovedpine som følge af ophobningerne. Mange lider også af forstoppelse, måske endda uden at vide det.

»I dag kan man sagtens have forstoppelse og stadig gå på toilettet dagligt. Hvilket jo er lidt af en snyder - og et problem, som lægen ofte ikke ser. Så når tarmskylninger kommer på banen, er det, fordi folk har en fornemmelse af, at det her kunne være bedre,« siger Dennis Raahave.

Av, av, av

Tilbage på briksen er røret placeret. Over anlægget spiller Pan på sin velkendte fløjte. Musikken må dog vige for vandanlægget, der er sat til og larmer som et bryggers. Vandet sprøjter ind og op, men ingenting sker.

Og dog - maven er blevet større. Noget er galt. Der kommer meget vand ind, men ikke noget ud, og lige pludselig gør det ondt. Maveknebene er voldsomme, og maven er hård som en ballon fyldt med helium. Panden føles svedig, og kvalmen stiger.

Så er der vandkanten og havet. Kun langsomt kommer budskabet op til hjernen: »Du må godt.«

Pia Brixved indkaldes ved et tryk på knappen for at levere lidt mavemassage, og endelig sker der noget.

Der går hul på ballonen med et smæld. Smerten fortager sig. Men helt rart bliver det aldrig. Ved siden af briksen udspilles dogmefilmen "Vis mig mit tarmsystem", og det er mærkeligt fascinerende at følge med i.

De rene tarme

Der er ikke lavet deciderede undersøgelser om, hvorvidt tarmskylning egentlig virker. Derfor hersker der flere meninger inden for lægeverdenen om emnet.

Nogle henviser patienter til tarmskylning, og andre mener, at det er spild af penge.

Dennis Raahave siger:

»Det er min kliniske erfaring, at folk bliver raskere, deres hud bliver bedre, og deres hovedpine slipper. Det hjælper.«

Men.

»Tarmskylning er et modehit. Det er den nye københavner med rene tarme, og det er jo en lidt syg opfattelse, at det skal være smart at få en tarmskylning, for det er jo ikke helt uden risiko. Man oplever en umiddelbar lettelse, men holder det? Nej, det gør det ikke. Lige så snart folk begynder at spise, som de gjorde før, vil de være tilbage ved det samme udgangspunkt. Derfor er man nødt til at ændre sine vaner, hvis man vil opleve en varig ændring og et sundere tarmsystem.«

Efter 50 minutter er behandlingen ved at være slut.

Da de sidste vanddråber har været inde at vende, er det op fra briksen, ud af slangen og ... direkte på toilettet.

Da det hele er slut, er det med oprejst pande og en følelse af umiddelbar lettelse, at skuden forlades - efter et par ord fra Pia Brixved om kostændring og flere behandlinger på grund af den forstoppelse, som også forårsagede mavepinen. Lettelse, fordi kroppen nu unægteligt er blevet befriet for halvgammel dødvægt, og lettelse, fordi det indre stormvejr er slut. Men først og fremmest lettelse, fordi jeg ikke længere har et rør i rumpetten.