Bono tvivler på løfter til Afrika

Afrika har brug for retfærdighed, ikke velgørenhed. Sådan lød budskabet fra rockstjernen Bono, da han i går gæstede København.

Han kom som talsmand for organisationen Data, skriver dagbladet Børsen tirsdag.

Retfærdigheden i hans øjne er, at de vestlige lande eftergiver den gæld, som blev givet til venligtsindede afrikanske regeringer under Den Kolde Krig.

Og at Europa og USA stopper dumpningen af billige landbrugsvarer i Afrika, mens grænserne lukkes for deres eksport.

Men Bono forudser, at det bliver vanskeligt. I sin tale til 1200 erhvervsfolk i Børsen Executive Club tvivlede han på, at G8-landene ville leve op til sine løfter fra mødet i den skotske by Geneagles om gældseftergivelse, bistand og aids-medicin til Afrika.

»De løfter, der blev givet i Gleneagles i G8, var ægte og bemærkelsesværdige. Men at holde disse løfter vil blive vanskeligt,« sagde Bono.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen