To cyklister kørt ned af lastvogne

En kvinde sidst i 40'erne døde mandag morgen, da hun på sin cykel blev kørt ned af en højresvingende lastvogn i Kolding, mens en yngre kvinde i en lignende ulykke i København formentlig overlever, oplyser politiet.

På Rigshospitalet skulle den 21-årige kvinde gennem en meget langvarig operation, efter at hun blev påkørt ved Christiansborg Slotsplads. Mandag eftermiddag var forløbet ikke klarlagt. Chaufføren og nogle vidner kom med forskellige udtalelser om hændelsen, oplyser politiet.

I Kolding, hvor en kvinde sidst i 40'erne mandag morgen mistede livet ved en lignende ulykke, har bilinspektøren undersøgt lastbilen og ikke haft nogen kritik af lastbilchaufførens spejle, fortæller politiet her. Ulykken skete ved C.F.Tietgens Vej klokken 8.50, hvor den tyske lastbilchauffør skulle dreje til højre.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen