Dansk Tipstjeneste bliver til Dansk Spil

I løbet af 2006 skifter Dansk Tipstjeneste A/S navn til Dansk Spil A/S.

Begrundelsen for at ændre navnet er, at det ikke længere er dækkende for de faktiske aktiviteter.

- Historisk set stammer navnet Dansk Tipstjeneste fra tiden, hvor virksomheden kun udbød et enkelt spil, nemlig tips, og hvor "tjenester" ofte blev anvendt i forbindelse med offentlige institutioner, forklarer Tipstjenestens direktør, H.C. Madsen.

I dag udgør tipsspillene mindre end fire procent af den samlede omsætning, og det bliver formentlig endnu mindre i fremtiden.

Dansk Tipstjeneste har planer om at udbyde en række nye spil i de kommende år. Ændringen af navnet bliver fulgt op af en ændret markedsføring under det ny slogan: "Til glæde og til gavn".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen