Åbenhed giver mindre mobning

Mange skoler bruger spørgeskemaer for at finde ud af, om eleverne bliver mobbet. På Nordvestskolen i Otterup på Fyn skal børnene skrive navn på. Det har givet ledelsen en unik mulighed for at gribe ind.

Skoleinspektør Hans Jørgen Larsen sidder på en stol i børnehaveklassens lokale, omkring ham sidder børnene på små træbænke.

»Det er godt at være god til matematik og til at læse, men hvis man ikke er en god kammerat, betyder det andet ikke så meget,« siger han.

Hans Jørgen Larsen er ved at fortælle skolens yngste elever om mobning, for det er vigtigt, at de i en tidlig alder får en fornemmelse af forskellen på en mobber og et offer - og af forskellen på drillerier og mobning.

»Hvis man slår og sparker, så er det drilleri,« lyder Caspers vurdering.

»Hvis man gør det hver eneste dag, så er det mobning,« supplerer Rasmus.

»Man må gerne drille, hvis man er enige om det, og hvis det kun er for sjov,« lyder en anden forklaring.

Som på flere andre skoler er ledelse og lærere på Nordvestskolen i Otterup på Fyn opmærksomme på mobning, og for to år siden begyndte skolen at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt skolens elever.

»Vi opdagede, at nogle børn ikke altid havde det så godt, og det kom bag på os,« fortæller skoleinspektøren:

»Vi er en lille skole, hvor vi kender hinanden, men alligevel var der nogle, der havde det skidt. Vi havde ikke opdaget det, da det skete i frikvartererne og efter skoletid, og derfor blev vi nødt til at gøre noget.«

Skolen gennemførte en anonym testundersøgelse blandt nogle elever, men den var ubrugelig.

»Problemet var, at den var anonym, og derfor kunne vi kun se, hvis der var et problem i klassen, men vi kunne ikke løse det, for vi vidste ikke, hvem der havde svaret. Derfor besluttede vi, at der skulle navn på skemaet, som skal udfyldes sammen med forældrene, for det er vigtigt, at forældrene er med,« siger han.

Holdt lidt udenfor

Mange af børnene i børnehaveklassen har allerede hørt om spørgeskemaundersøgelsen, da Hans Jørgen Larsen denne morgen fortæller om den.

»Vi skal skrive, hvis der er nogle, der bliver mobbet - eller hvis man selv gør. Det skal man skrive på skemaet,« forklarer Emilie.

Hverken hun eller kammeraterne mener, at der er nogle børn i klassen, der har det dårligt. Alligevel kommer klassekammeraten Simone til at tænke på en af de andre piger i klassen, som ikke altid har det så let.

»Der er nogle af pigerne, der holder hende lidt udenfor. Jeg gør det kun lidt. Det er fordi, at vi en dag var i gang med at lege, og så pjattede hun i stedet for, mens vi andre dansede. Men, altså, vi leger stadig med hende, men bare ikke altid,« forklarer Simone.

Netop børnenes leg i frikvartererne kan føre til drillerier og decideret mobning, viser erfaringerne, og det kan have store følger for mobbeofferet, som i visse tilfælde kan være mærket for livet.

»Der er ingen, der kan tvinge mig til at lege med dig.«

Den besked fik Michelle. Nu går hun i 6. klasse på Nordvestskolen, men på det tidspunkt gik hun i 3. klasse på en anden skole i området. Hun var blevet mobbet i et stykke tid, og aftenen i forvejen havde hendes forældre været til et forældremøde i klassen. De havde talt om, at Michelle havde det svært i klassen, men ifølge Michelles mor var der ikke forståelse blandt de øvrige forældre.

»Jeg vidste, at hun ikke havde det så godt, men det gik først op for mig, hvor slemt hun havde det, da jeg fandt hende grædende ude i badet,« fortæller Michelles mor, Susanne Lage.

I et halvt år havde Michelle bidt mobberierne i sig, hun fortalte ikke sin mor om, hvordan de andre piger løb væk fra hende, når hun i frikvartererne spurgte, om de skulle lege.

»Når jeg spurgte, om de ville lege, så svarede de, at jeg måtte vente, for de var lige i gang med en leg. Men det blev aldrig til noget. Jeg blev ked af det, for de ville ikke lege med mig, og jeg var især ked af det, når jeg kom hjem fra skole,« husker Michelle.

Nej til fødselsdage

Hun ønskede ikke at deltage i fødselsdage i klassen, da hun blev holdt udenfor. Det skete også til hendes egne fødselsdage, fortæller Michelles mor.

»Der var en bestemt fødselsdag, hvor hun hele tiden kom ned til mig i køkkenet, mens de andre piger var ovenpå. De andre havde lukket sig inde på hendes værelse, for der var noget, som de lige skulle snakke om - og hun måtte ikke komme ind. Jeg troede bare, at de pjattede og åbnede døren igen,« siger Susanne Lage, som tog initiativ til et møde på skolen. Men det gik ikke, som familien forventede.

»Vi fik besked på, at der ikke foregik noget, og at det kun var noget, der skete i min datters hoved. Derfor foreslog de, at hun skulle have psykologhjælp, men det sagde jeg altså nej til,« siger Susanne Lage:

»Der er ingen tvivl om, at vi lod det køre for længe. Men jeg kom i tvivl, da lærerne og skolen fortalte, at det var mit barn, der var noget i vejen med. Vi blev ved med at trække den.«

Michelle flyttede skole, og i løbet af en måned forandrede hun sig. Hun havde i lang tid været sur, mut og svær at slå et smil af. Det ændrede sig, da hun begyndte på Nordvestskolen, fortæller Michelles mor.

Michelle husker selv, hvordan det var pludselig at være i centrum.

»Når man er ny, kommer der mange, som gerne vil lære en at kende. Det var rart, for jeg var ikke vant til, at de andre kom hen til mig,« fortæller Michelle.

Spørgeskema er godt

Susanne Lage glæder sig over, at Nordvestskolen sætter ind over for mobning. Det var også den indsats, der gjorde, at Tina Hjorth flyttede sin dreng over på Nordvestskolen for nogle måneder siden. I hendes søns gamle klasse var der også mobning. Det påvirkede sønnen, og hun ønskede ikke, at det skulle fortsætte.

Derfor er begge forældre tilfredse med skolens spørgeskema, hvor der både er spørgsmål om, hvorvidt det enkelte barn bliver mobbet, og om der er andre elever i klassen, som ikke har det godt. Og forældrenes deltagelse er afgørende, fastslår Tina Hjorth.

Forældre skal med

»Det betyder noget, at forældrene er med og deltager i diskussionen om trivslen på skolen, for børnene kan ikke klare det alene. Vi skal være med, og vi kan også bidrage i forhold til at hjælpe nogle af de andre,« siger Tina Hjort, der synes godt om, at undersøgelsen ikke er anonym:

»Ellers kan det være svært at gøre noget. Desuden må børnene lære at tage ansvar for det, som de skriver.«

Ifølge skoleinspektør Hans Jørgen Larsen giver undersøgelsen et bedre overblik over problemerne, og det har betydet, at der er mindre mobning i dag, vurderer han.

»Vi får ikke fat i det hele, men det har betydet, at man taler om det derhjemme og her i skolen. Det betyder også, at det er legalt for eleverne at sige til de voksne, hvis der er problemer - og det er ikke det samme som at sladre. Vi har ikke store problemer, men hvis ét barn bliver mobbet, er det ét barn for meget,« siger Hans Jørgen Larsen.

sanne.gram@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen