Eksamen på højskolen

Ny højskolelov åbner for eksamen, oplæring i demokratisk dannelse og specialkurser for særlige grupper.

Fremtidens højskoleelever skal have meget mere ud af deres ophold end kun folkeoplysning. I den nye højskolelov skal de unges oplæring i demokratisk dannelse fremhæves.

Desuden åbnes der for målrettede kurser for særlige grupper som for eksempel indvandrerkvinder eller handicappede og for eksamensforberedende undervisning i samarbejde med det formelle uddannelsessystem.

Det oplyser undervisningsminister Bertel Haarder (V), som til foråret fremlægger sit længe ventede udspil til en ny højskolelov. Ministeren betoner, at der bliver tale om en helt ny lov med ændret formålsparagraf og flere markante forandringer baseret på den omfattende betænkning, som Regeringens Højskoleudvalg fremlagde i december 2004, skriver Kristeligt Dagblad.

- Hver en krog i betænkningen vil blive taget op i arbejdet med den nye lov, og den del, som har med kompetencegivende undervisning på højskoler at gøre, er jeg helt klar til at gennemføre, siger Bertel Haarder, som især lægger vægt på, at højskolerne skal kunne kombinere deres undervisning med elementer fra erhvervsuddannelserne.

På mandag holder ministeren møde om den nye lov med formanden for Folkehøjskolernes Forening, Helga Kolby Kristiansen. Her skal de blandt andet diskutere højskolernes kommende formålsbeskrivelse.

I den nuværende lov står, at højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler "tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning", og at undervisningen skal have "en bred almen karakter".

Højskoleudvalget har foreslået at ændre "folkelig oplysning" til "livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse" som en ekstra betoning af, at højskolen skal danne sine elever til demokratiske medborgere.

- Vi synes, at formuleringen "folkelig oplysning" er blevet metaltræt og vil derfor gerne drøfte med ministeren, om vi kan finde en anden ordlyd uden at forråde den tradition, højskolerne bygger på, forklarer Helga Kolby Kristiansen.

Bertel Haarder siger hertil, at han ikke er så tilfreds med Højskoleudvalgets formulering, men at han forventer at kunne forhandle sig til et kompromis med Folkehøjskolernes Forening.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen