Mange unge piger skærer i sig selv

Hver sjette pige i en ganske almindelig 8. eller 9. klasse har gjort skade på sig selv. det viser den første kortlægning af problemet.

Et stigende antal unge skærer og skader sig selv med vilje, skriver Politiken tirsdag.

Blandt drengene er problemet mindre udbredt. Der er godt tre gange så mange piger som drenge, der skader sig selv med vilje. Langt de fleste af pigerne skærer sig, når de skader sig selv.

»Der er ikke én besked i selvdestruktiviteten. Nogle af de unge siger, at de gør det for at dø. Andre føler sig fanget i en fælde og råber om hjælp. De vil bare væk fra det hele, men kan ikke se nogen udvej«, siger Lilian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning, der står bag undersøgelsen om unges (mis)trivsel til Politiken.

Psykologistuderende Anna Lynge har været med til at oprette hjemmesiden www.girltalk.dk. Hun oplyser, at hver anden henvendelse handler om piger, der skærer sig selv.

»Tidligere havde vi mange piger med spiseforstyrrelser, men i dag fortæller de, at de skærer i sig selv. Det er blevet en måde at kommunikere på, at man har problemer«, siger hun.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen