Betinget fængsel for millionbedrageri
Jyske Banks tid tidligere direktør i deres Gibraltar-afdeling, Jan-Henning Spjeldnæs, blev fredag idømt fire års betinget fængsel ved Vestre Landsret i Århus for mandatsvig og bedrageri til flere hundrede millioner kroner.
I byretten blev eksdirektøren idømt fire års ubetinget fængsel, men landsretten fandt, at der var gået så lang tid - 15 år - at dommen skulle gøres betinget. Dog fandt landsretten ikke, at Spjeldnæs' lange sagsbehandling var i strid med menneskerettighederne.
Den betingede dom er givet under forudsætning af, at eks-direktøren ikke laver ny kriminalitet de næste fire år.
/ritzau/