Jyllands-Postens leder: Terrortruslerne

TERROR HØRER til dagens uorden mange steder i verden. Sådan har det været i år, årtier, århundreder og årtusinder. Midlerne har været forskellige, årsagerne ligeledes, men hæsligt har det altid været.

Med undtagelse af diverse socialistiske grupperinger, Blekingegade-banden til eksempel, der anså terror som legalt middel for fremme af egne samfundspolitiske holdninger, har Danmark ikke haft organiseret terror siden Anden Verdenskrig.

Det er værd at slå fast, at det forholder sig sådan. Efter sidste uges terrorangreb i London var mange såkaldte eksperter inde på, at næste terrormål kunne blive Danmark og begrundede det med landets engagement i befrielse af det irakiske folk fra despoti, undertrykkelse og netop terror.

Næsten forventeligt er der da også kommet forskellige trusler. Selv om trusler er ubehagelige, er der tale om trusler og ikke gennemført terror. Det kommer måske, måske ikke.

Terrortrusler skal naturligvis tages alvorligt, men der er ingen grund til at sætte værdier, værdighed eller sund fornuft over styr og gå i selvsving.

Derimod er der grund til for befolkningen, medierne, politikerne og selvsagt politi, militær og efterretningstjenesterne at opdatere verdens og Danmarks sande tilstand lige nu, analysere forholdene og finde afbalancerede løsninger, der er holdbare i det lange løb, for kampen mod terrorisme bliver nok et langt løb.

En af hjørnestenene i Vestens terrorbekæmpelse er sammenhold og samarbejde. Uden at overreagere kan man derfor godt tage den britiske premierminister Tony Blairs opfordring til øget EU-samarbejde om terrorbekæmpelse alvorligt og gøre noget ved det, for tingene kan til hver en tid gøres bedre.

Truslerne om terror må vi leve med, men det må aldrig komme dertil, at vi ligger under for dem.

Derimod må vi lære af historien, både gårsdagens og den før. Det er således værd at notere, at gerningsmændene til terrorangrebene i London tilsyneladende alle var mennesker, der er født og vokset op i England. Terroren kom altså denne gang indefra. Måske også udefra, men i hvert fald indefra.

Det gør det endnu mere nødvendigt for Danmark at fokusere på de yderligtgående miljøer i landet, der kunne være arnested for terroranslag.

Nødvendigheden understreges af, at det endnu en gang ikke lykkes for repræsentanter for muslimer i Vesten eller repræsentanter for den politiske venstrefløj at tage klart og entydigt afstand fra terrorangrebene i London.

Herhjemme er det beskæmmende, at imamer, som eksempelvis Mustafa Chendid fra Det Islamiske Trossamfund i København, indtager offerrollen og beskylder USA og præsident Bush for at være skyld i terrorbomberne i London.

Men egentlig er det mere rystende, når de venstreradikale kræfters repræsentanter drager i leding og skal forklare tingenes rette sammenhæng. Takket være en fri og fordomsfri presse har den svenske journalist og forfatter Jan Guillou således benyttet et ferieophold i det danske til at skose det danske samfund i almindelighed og selve den vestlige civilisation i særdeleshed.

Jan Guillou, der anses for at være velskrivende, er ikke hr. hvem-som-helst, men en medieperson, der altid søger indflydelse. Derfor tvinges man til at tage stilling til eksempelvis hans nonsens om, at islam er en moderne udgave af kristendommen, og om, at verdens tilstand lige nu skyldes, at den kristne civilisation fører korstog, og ikke at den islamiske verden bedriver og opildner til terror.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen