Strid om tallet tre

Tallet tre er blevet midtpunkt i en strid mellem MTG, som ejer tv-kanalerne TV3 og TV3+, og teleselskabet 3 om retten til at bruge tallet som varemærke. MTG har stævnet mobilselskabet og kræver erstatning for og forbud mod brugen af tallet i mobilselskabets markedsføring.

- Det er en mærkeretslig tvist, og vi mener, at vi har en meget god sag. Navnlig i lyset af den afgørelse vi netop har set i en lignende sag i Sverige, siger informationschef i 3, Mika Bildsøe Lassen.

Navnestridens forløber i Sverige blev afgjort i tingsretten i Stockholm, hvor tv-selskabets krav om et forbud mod 3's brug af cifret og en bøde på 300 millioner svenske kroner(239 millioner danske kroner) blev underkendt. MTG har endnu ikke besluttet, om man vil anke dommen til en højere instans.

MTG ønsker ikke at kommentere sagen, mens den er for domstolen i Danmark.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen