Måling: 27 pct. ønsker mere brugerbetaling

Hver fjerde dansker er villig til øget brugerbetaling, hvis det betyder lavere skat.

Kørsel i større byer og kørsel på motorvej er de områder, som flest danskere peger på, hvis der skal indføres brugerbetaling. Det viser en undersøgelse, som Ældresagen har gennemført af befolkningens holdning til finansiering af velfærdsstatens ydelser.

Spørgeskemaer udfyldt af 2.000 personer viser, at 49 pct. finder dagens niveau for brugerbetaling rigtigt. 17 pct. synes, niveauet skal sænkes - også selvom det medfører skattestigninger. De resterende 27 pct. ønsker mere brugerbetaling.

Undersøgelsen viser, at befolkningen helst er fri for brugerbetaling på de klassiske velfærdsområder. Kun 15 pct. går ind for brugerbetaling på lægebesøg, mens kun 10 pct. synes, at det skal gælde praktisk hjemmehjælp til ældre.

I går refererede Jyllands-Posten en undersøgelse fra AKF, der viste tilslutning hos 64 pct. af de ældre til indkomstafhængig hjælp.

Når to undersøgelser kan komme til så forskellige resultater, skyldes det formentlig forskellig formulering af spørgsmålene, vurderer manager hos analyseinstituttet Rambøll Thomas Hagen Jørgensen.

»Ældresagens undersøgelse undervurderer formentlig tilslutningen til brugerbetaling på hjemmehjælp, fordi spørgsmålet er konstrueret til at vise, på hvilke af otte områder frem for andre man ønsker brugerbetaling. Man kan derfor ikke bare hive de 10 pct., der går ind for brugerbetaling på hjemmehjælp, ud og konkludere, at det er udtryk for den samlede tilslutning i befolkningen,« siger han.

Derimod overvurderer AKF's undersøgelse formentlig tilslutningen.

»AKF spørger, om de, der har råd til at betale selv, bør gøre det. Her vil svareren nemt tænke, at det ikke vil angå dem selv. Det får sandsynligvis en del til at svare, at de går ind for brugerbetaling,« forklarer Thomas Hagen Pedersen.

dorte.kuula@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen