Vilde nordsjællandske mink et problem

Der er for mange mink i Nordsjælland. Ikke af de kåber, som velhaverfruerne går i om vinteren - men i den frie natur.

Det drejer sig om vilde mink, der er ved at udrydde fuglelivet i Mølleåsystemet fra Farum Sø, Furesøen og ud til Øresundskysten. Det fortæller vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen Jens Peter Bundgaard.

Problemet er, at minkene er ved at udrydde fuglelivet i området, der er omfattet af både Natura 2000 og fuglebeskyttelsesdirektivet. Derfor beder Skov og Naturstyrelsen nu de private lodsejere om hjælp. Selv har man sat fælder op i statsskovene, men det er ikke nok. Derfor kan private henvende sig til styrelsen og få udleveret fælder, der sættes op og tilses mindst to gange dagligt.

Går der en mink i fælden, kommer der en jæger og afliver den.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen