Ven: Drabssigtet ville beskytte kvinde

Michael Højgaard Lind, der mandag blev dræbt under en grillfest på Amager, havde gentagende gange tæsket sin ekskæreste, Pernille, og det var blevet for meget for den 61-årige mand, der tirsdag blev fængslet for drabet.

Det fortæller 37-årige Jimmi Fogel Strøm, der kender både den dræbte og hans banemand.

- Jeg vidste, at det ville ende med mord. Jeg frygtede bare, at det ville være Pernille, som blev slået ihjel, siger Jimmi Fogel Strøm, der kalder det tragisk, at hans 61-årige bekendte nu står sigtet for drab.

- Han er ikke en morder, han er ikke en voldsmand, han er ikke en psykopat. Det var bare blevet for meget for ham. Han har været som en far for Pernille, siger Jimmi Fogel Strøm.

Den 61-årige mand ringede selv til politiet. Han har erkendt knivstikket, men nægter sig skyldig i drab. Han blev tirsdag varetægtsfængslet for 27 dage, mens sagen efterforskes af politiet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen