Per Stig: Ingen dansk afstemning

Danskerne kommer ikke til at stemme om EU's nye grundlov i september, lyder vurderingen fra udenrigsminister Per Stig Møller (K). Budskabet kommer efter drøftelser med øvrige EU-lande i går.

Luxembourg

Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), tror ikke længere på en dansk folkeafstemning om EU's forfatningstraktat 27. september.

Efter indgående samtaler med sine 25 ministerkolleger på et udenrigsministermøde i Luxembourg i går lyder Per Stig Møllers vurdering, at danskerne ikke kommer til at stemme, fordi der ikke vil blive skabt den nødvendige klarhed på det afgørende topmøde torsdag i Bruxelles.

»De samtaler, som jeg har haft, overbeviser mig ikke om, at vi får et klart svar på topmødet, men snarere, at der træffes en beslutning om at tænke over situationen og mødes senere for at vurdere sagen igen. Det er ikke en klar situation for Danmark,« siger Per Stig Møller.

Regeringens embedsmænd har i flere dage talt åbenlyst om, at folkeafstemningen reelt er aflyst efter det hollandske og franske nej, fordi det anses for usandsynligt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan få sine meget skrappe krav til forfatningens fremtid opfyldt.

Per Stig Møller understreger nu, at hverken en tænkepause eller en udskydelse af deadline for forfatningens godkendelse, som et flertal af lande ønsker, vil »skabe nogen som helst klarhed.«

Fuldstændig klarhed

»Vi kan ikke stemme om noget, som så ændres inden, vi når frem til snoren. Hvis man har en tænkepause, kan man ikke stemme. Man kan jo risikere, at folk tænker noget nyt under en tænkepause. Vi vil have fuldstændig klarhed over, at det er den traktat, der foreligger. Hverken mere eller mindre,« siger han.

Anders Fogh Rasmussen har for det første krævet, at der kommer en entydig fælles beslutning på topmødet. Og for det andet, at traktaten efterlades uberørt. Ingen af delene anses nu for sandsynlige, og derfor må Danmark følge briterne og udskyde afstemningen på ubestemt tid.

»Betingelsen for at gennemføre den danske afstemning er, at vi får den klare melding. Og hvis vi ikke får det, er det indlysende, at folkeafstemningen hænger i en meget tynd tråd,« siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Svend Auken, til Ritzau.

Nej-siden tilfreds

Hos nej-siden bliver meldingen fra regeringen modtaget med tilfredshed.

Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, kræver nu et svar på, om forfatningen er endegyldigt død.

»Vi frygter, at ja-partierne bare lægger forfatningen i mølposen, og hiver den frem igen senere. Lige nu frygter regeringen vælgernes dom. Derfor kræver vi, at regeringen klart tilkendegiver, at forfatningen er død - ellers vil vi hellere have afstemningen som planlagt,« siger hun.

Junibevægelsens Jens-Peter Bonde siger, at en aflysning er regeringens eneste mulighed, fordi forfatningen rent juridisk er faldet på gulvet efter det massive nej i både Frankrig og Holland.

Han mener, at det er dårlige meningsmålinger, der skræmmer regeringen til en aflysning:

»Nej-siden er klart foran i målingerne nu. Det har fået den danske regering til at skifte holdning.«

1. sektion, side 12 erhverv & økonomi, side 10 international, side 2

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.