Ingen afløser Wilbek som borgmesterkandidat
Venstre i Viborg opstiller ikke en ny kandidat til borgmester-posten i den kommende storkommune efter at Ulrik Wilbek har trukket sig for at blive herrelandstræner i håndbold.
Det blev besluttet på et møde tirsdag, oplyser formanden for Venstre i Viborg, Anders Jensen.
- Det er en ansvarlig og meget modig beslutning medlemmerne har taget. Der skal mod til at sige, at vi som dens største kommune ikke har den bedste kandidat, siger Anders Jensen til DR Midt & Vest.
De venstre-kandidater der allerede er opstillet er Poul Vesterbæk fra Bjerringbro, Johannes Vesterby fra Tjele og Ib Bjerregaard fra Møldrup.
/JP