Minister vil indføre bomme på Lillebæltsbroen

Den seneste storm, der raserede Danmark, medfører nu, at myndighederne vil forbedre sikkerheden på motorvejs-strækningen over Lillebæltsbroen.

Trafikminister Flemming Hansen (K) imødekommer et ønske fra Middelfart Politi om, at der bliver opsat bomme ved broen.

Samtidig skal varslingssystemet forbedres, oplyser TV2/Fyn.

- På baggrund af stormen i lørdags kan vi konstatere at sikkerheden er for dårlig. Derfor opsætter vi nu bomme på begge sider af broen, så politiet kan forhindre bilister i at køre ud på Lillebæltsbroen i ekstreme vejrsituationer, siger trafikminister Flemming Hansen(K) til tv-stationen.

Samtidig bebuder ministeren, at varslingssystemerne skal forbedres, så der hurtigere kommer meldinger ud til medierne, hvis det er farligt at køre over broen, og politiet vil få advarselsskilte som hurtigt kan placeres langs motorvejen.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen