Dommere siger om igen til Haarders ministerium

Det gik lige lovlig hurtigt for Integrationsministeriet med at afvise en 14-årig piges ønske om at blive forenet med sin stedfar i Danmark.

Østre Landsret har nu ophævet ministeriets afgørelse og givet embedsmændene besked på at behandle sagen på ny.

Sagen drejer sig om, at Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet afviste at give den 14-årige pige opholdstilladelse, fordi myndighederne via en dna-prøve fandt, at pigen ikke - biologisk set - var i familien med den mand i Danmark, som ellers kaldte sig for hendes far. Men landsdommerne mener bl.a., at mandens og pigens tilknytning var langt mere "familielignende", end myndighederne så det. De påpeger blandt andet, at pigen er født og opvokset hos manden, og at hun havde "en almindelig og naturlig tilknytning til hans børn og øvrige familie".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen