Stormen fremskynder ny naturskov

Skov- og Naturstyrelsen opgør skaderne på landets skove efter weekendens uvejr til mellem 200 og 300 mio. kr.

Det er slut med at ærgre sig under weekendskovturen ved synet af endeløse snorlige rækker af rød- og sitkagrantræer.

Når de væltede skovområder om et par årtier er genrejst, er det med langt flere og forskellige sorter løvtræer, der får lov til at boltre sig i selskab med mere stabile nåletræer som douglas- og ædelgran med bedre rodnet.

Siden stormen i 1999 har man i statsskovene arbejdet på at plante et større udvalg af træsorter, efterhånden som de gamle træer er fældet og endt i eksempelvis møbelindustrien eller byggeriet. Men weekendens storm fremskynder denne proces. I hvert fald i de 2.000-3.000 hektar skov, der vurderes landet over at være gået omkuld med et sandsynligt tab for skovejerne på 200-300 mio. kr. til følge. Stormfaldet svarer til halvandet års normal hugst.

To tredjedel af tabet bæres af private skovejere, vurderer Skov- og Naturstyrelsen.

Hårdest er det gået ud over skovene i Midt- og Nordjylland samt Nordsjælland. Stormfaldet ramte bl.a. Rold Skov, Feldborg og Klosterhede Plantage og Grib Skov.

Alene i landets største - Rold Skov i Nordjylland - menes omkring 250.000 kubikmeter af de i alt 1,5 til 2 mio. kubikmeter træ landet over at være væltet.

Her forklarer forstfuldmægtig Søren Kjær, at man i fremtiden vil opleve flere bøge-, ege-, aske- og lindetræer.

»Hvis man bliver i de økonomiske termer, kan man kalde det risikospredning. Ganske vist vil ingen skove kunne gå umærkede hen af en så kraftig storm som den i weekenden. Men overfor mere almindelige storme samt sygdomme og insektangreb i træerne vil en sådan mere blandet naturnær skov være mere stabil med færre skader til følge,« forklarer Søren Kjær fra Buderupholm Statsskovsdistrikt, der rundt regnet dækker en fjerdedel af den 8.000 hektar store Rold Skov. Resten er i privateje.

Større indsats

Søren Kjær og landets skovfolk er godt klar over at fremtidens nye »sjovere« naturskov kræver en større skovdyrkningsindsats for at give det hidtidige hugstudbytte.

»På den anden side koster det også noget, hver gang nåletræerne i de nuværende ensartede skove på grund af ustabilitet må fældes før tid,« forklarer han.

Forstfuldmægtigen gør samtidig opmærksom på, at den risikospredning, der ligger i den nye varierede skov også vil være en fordel, når det kommer til eventuelle klimaforandring:

»Uanset om det på kort sigt bliver koldere eller varmere«, som han siger.

Regeringen besluttede i går at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, som skal se på mulighederne for at hjælpe de private skovejere.

»Det drejer sig bl.a. om skovejernes mulighed for at komme af med det overskydende træ til en fornuftig pris,« tilkendegav miljøminister Connie Hedegaard (K), der i går besigtigede skaderne.

Mens man i normalsituationer som tommelfingerregel regner med en fortjeneste på et par hundrede kroner pr. ton fældet træ, kan det tal godt reduceres til det halve på grund af øgede omkostninger til rydning efter stormen og et forventet kraftigt prisfald, når markedet oversvømmes af ekstra nedfaldstræ.

I Sverige var stormfaldet det alvorligste i 100 år med omkring 50 millioner kubikmeter væltet træ. Det ventes at påvirke priserne i negativ retning, når tømmeret fra stormfaldet strømmer ud på verdensmarkedet.

mads.stenstrup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.