Lykketoft udfordrer Fogh med jobplan

Socialdemokratiet vil gå til valg på en "Lykketoftplan", der skal skabe 50.000 nye job i næste valgperiode. Mogens Lykketoft lover, at overførselsindkomster ikke forringes. Hvis Lykketoft bliver statsminister, skal halvdelen af ministrene være kvinder.

Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, løfter nu sløret for den plan, som han vil gå til valg på. Bliver han landets nye statsminister, vil han i løbet af de første 100 dage gennemføre en omfattende "Lykketoftplan", der skal skabe 50.000 nye job i næste valgperiode. Dermed udfordrer Mogens Lykketoft statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på, hvem danskerne har mest tillid til kan skabe nye job.

»Med denne plan vil jeg kickstarte en ny regering, som vil komme med svar på, hvad vi skal leve af om fire år, otte år og 10 år,« siger Mogens Lykketoft og slår fast, at hans plan står i skærende kontrast til den borgerlige regerings politik, som har betydet 50.000 færre arbejdspladser de seneste tre år.

Samtidig lover Mogens Lykketoft, at der ikke vil ske forringelser af overførselsindkomsterne under en socialdemokratisk ledet regering.

Lavere skat på arbejde

"Lykketoftplanen" indeholder fremrykning af offentlige investeringer på fem mia. kr., og en skattereform, der skal få flere i job ved at sænke skatten på arbejde. Desuden skal en arbejdsmarkedsreform flytte ledige fra aktivering til uddannelse. Servicejob og hjemmeserviceordningen genindføres, og der skal bygges 6.500 nye lejeboliger i hovedstadsområdet.

Socialdemokratiets svar på globaliseringen er anden del af planen, der også går under navnet "Made in Denmark". Mogens Lykketoft vil lige som den borgerlige regering satse massivt på forskning, udvikling og uddannelse for at få flere iværksættere, nye produkter og arbejdspladser. Målet er 100.000 nye job i løbet af 10 år.

Han vil tillade en højere vækst i det offentlige forbrug ved at friholde uddannelse og forskning fra kravene i den økonomiske 2010-plan, som SR-regeringen lancerede sidst i 1990'erne.

Investering i fremtiden

»2010-planen var nødvendig for at disciplinere, hvor mange penge vi bruger på hinanden. Men vi skal investere i fremtiden og løfte indsatsen på forskning og uddannelse. Vi har ikke råd til at lade være,« siger Mogens Lykketoft.

Han vil i første omgang finansiere planen ved at annullere den planlagte nedsættelse af selskabsskatten, lukke skattehuller og ved at gribe ind over for rige danskeres udnyttelse af pensionsopsparing til skattegevinster. Bevillingerne til forskning skal op på et niveau svarende til tre procent af bruttonationalproduktet, og finansieringen skal ifølge Lykketoft aftales med Folketingets partier.

Når det gælder centraladministrationen vil Lykketoft gennemføre markante forandringer. Han vil satse på kvinderne, som skal udgøre halvdelen af ministerholdet. Der skal oprettes et nyt superministerium, der skal tage sig af globaliseringens udfordringer. Til gengæld skal Familie- og Forbrugerministeriet afvikles, og administrationen af udlændingeloven skal føres tilbage til Justitsministeriet.

Hvis Lykketoft bliver statsminister

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.