Stråling fra mobiltelefoner skader dna
Stråling fra mobiltelefoner kan knække dna-strengene, viser en ny laboratorieundersøgelse, der er gennemført i syv lande med EU som sponsor. Det skriver Ingeniørens netavis ing.dk.
12 forskningsgrupper i de syv lande har gennemført undersøgelsen, der fastslår, at radiobølger fra mobiltelefoner rent faktisk ænder dna og skader celler hos både dyr og mennesker.
Efter at være udsat for elektromagnetisk stråling, der er typisk for mobiltelefoner, så forskerne en betydelig stigning i brud på både enkelt- og dobbeltstrenget dna. Brud, som cellerne ikke kunne rette op på, og som fører til mutationer, der i sidste ende kan forårsage kræft.
Projektleder Franz Adlkofer fra den tyske forskningsgruppe Verum, der koordinerede testene, mener, at de påviste skader på arveanlæg bør medføre nye undersøgelser.
/ritzau/