Connie H.: Danmark fik ros af græsrødderne

Såvel miljøminister Connie Hedegaard (K) som miljøorganisationerne er uenige i SF's kritik af Danmarks indsats på FN's klimakonference i Argentina i sidste uge.

Ifølge SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, burde Danmark have støttet Tysklands forslag om at nedskære EU's udslip af drivhusgasser med 30 procent i 2020 for at bremse klimaændringerne.

Men i EU-kredsen var der ikke opbakning, og det kan have fået store ulande som Kina, Indien og Brasilien til at miste interessen for at være med, fordi de får opfattelsen af, at de selv skal trække læsset fremover, mener SF.

Men miljøministeren mener, at det forholder sig modsat. Og alle de miljøorganisationer, hun havde møder med, var enige. Koordinator i 92-gruppen John Nordbo siger, at Connie Hedegaard gjorde "en enorm indsats" for at få EU til at spille en positiv rolle, og det er ikke er tiden lige nu at fastsætte nye klimamål.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen