Psykiater: Syge asylbørn svigtes

Asylbørn med psykiske traumer lades i stikken. Børn fra Tjetjenien, Irak og andre brændpunkter får ikke den samme hjælp som børnene i Kolding fik efter fyrværkerikatastrofen.

Og forsømmelsen finder sted, selvom det danske samfund er ligeså forpligtet til at sørge for asylbørn som for alle andre børn.

Kritikken fremføres af børnepsykiater Bente Rich, der arbejder med psykisk syge asylbørn.

Hun vurderer, at den eksisterende screening ved ankomsten til det danske asylsystems indgangsportal Sandholmlejren bør skrottes og erstattes af en ny grundig metode, der kan sikre en faglig opsamling af børn med traumer.

Ifølge Dansk Røde Kors ' asylafdeling har omkring to procent af børnene traumer. Ifølge andre grundige undersøgelser drejer det sig om 60-70 procent.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen