Drabssigtet var med sent tog

Politiet har nu fået dokumenteret, at en drabssigtet dreng var med et senere tog, end han vil indrømme i sagen om knivdrabet på Anita Staal Pedersen. Den 17-årige sidder varetægtsfængslet for det brutale drab i Gentofte fredag aften, hvor den unge kvinde blev slået ihjel med 28-30 knivstik.

Den nu fængslede dreng gik fredag aften ned til Jægersborg Station, hvor han satte sig i en af de bageste vogne i linje B mod Taastrup kl. 22.53. Det kan kriminalpolitiet nu dokumentere, for toget har et overvågningskamera, hvor den 17-årige ses på.

- Vi kan rent faktisk se, hvilket sæde han sidder på i toget, siger kriminalinspektør Jens Holm Madsen. Tidspunktet for togrejsen er vigtigt, fordi politiet mener, at Anita Staal Pedersen blev dræbt mellem klokken 22 og 23 fredag aften.

Politiet fandt onsdag også den dræbte kvindes mobiltelefon ude i byen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen