Drabssag: Politi søger viden om vietnamesisk kultur

I sagen om drabet på en vietnamesisk ejer af en grillbar vil politiet i Odense nu forsøge at blive klogere på vietnamesisk kultur mere generelt.

Med bistand fra f.eks. universitetsfolk eller andre håber efterforskerne at kunne overvinde kulturelle barrierer.

Den 45-årige Nhut Thai Nguyen blev dræbt med fire skud fra en pistol, da han sammen med sin hustru søndag aften havde sat sig ind i en varevogn efter at have lukket sin forretning i Bogense.

Helt traditionelt udspørger betjente folk i området for at høre, om de har set noget, og politiet forsøger også at danne sig et billede af den dræbtes liv.

"Vi skal undersøge, hvad der bevirker, at han bliver offer," siger chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen