Kommuner sjusker med integrationen
Mange kommuner overholder ikke integrationslovens krav om at lave individuelle kontrakter med nyankomne udlændinge, og de sjusker med kontakten til Arbejdsformidlingen.
Kommunerne laver ikke de lovpligtige individuelle kontrakter med nyankomne udlændinge til tiden. De tager ikke hensyn til udlændingenes uddannelse og evner, og de undlader økonomiske sanktioner, når udlændinge ikke overholder indgåede aftaler.
Det viser en undersøgelse som Rambøll Management har gennemført for integrationsministeriet og som offentliggøres i dag.
Integrationsminister Bertel Haarder (V) understreger, at kommunerne har pligt til at sikre, at sagsbehandlingen lever op til lovgivningen på integrationsområdet.
»Det er forudsætningen for en effektiv integrationsindsats, og der er god plads til forbedring. Men jeg vil hellere trække de gode eksempler frem end slå kommunerne i hovedet med de dårlige,« siger Bertel Haarder.
Kommunernes pligt
Kommunerne er i de første tre år, udlændinge opholder sig i Danmark, forpligtet til at stille en række mål og midler op for den enkelte. Idéen er at tilrettelægge undervisning og jobtræning ud fra den enkeltes evner og uddannelse, og målet er hurtigt at få nyankomne i uddannelse eller i arbejde.
Alligevel viser undersøgelsen, at kun halvdelen af kommunerne laver de lovpligtige individuelle kontrakter til tiden, det vil sige inden for en måned, og at 15 procent af kommunerne er længere end to måneder om at få udarbejdet kontrakterne.
Samtidig tager knap to tredjedele af kommunerne slet ikke eller kun i ringe grad udgangspunkt i den enkelte udlændings uddannelse og øvrige forudsætninger, mens kun en tredjedel af kommunerne benytter økonomiske sanktioner over for udlændinge, der ikke overholder deres del af kontrakten ved for eksempel at udeblive fra danskundervisning.
Formanden for KL's socialudvalg Vagn Rye Nielsen (S), Horsens, siger, at de kommuner, der ikke lever op til lovens krav, skal få det bragt i orden.
»Sådan er det. Men der er mange formkrav i loven, og vi må bruge redegørelsen til at se, om vi går for langt med formkravene, og om vi ved at slække lidt kan nå bedre resultater,« siger Vagn Rye Nielsen, der i øvrigt er tilfreds med, at Haarder vil lade de gode eksempler vise vejen for de øvrige kommuner.
Dårlig jobkontakt
Også når det gælder administrationen af rådighedsreglerne halter det hos kommunerne, viser undersøgelsen. Loven siger, at kommunerne skal tilmelde alle udlændinge hos AF, når de er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Samtidig skal kommunerne sikre, at der udarbejdes et CV, som lægges i AF's jobbank. Men kun halvdelen af kommunerne tilmelder alle arbejdsparate udlændinge til AF, og 8 pct. af kommunerne følger slet ikke reglerne.