Så er der et halvt år til sankthans

Seks timer og 56 minutter. Så lang - eller kort - er dagen i dag, som er årets korteste. Manglen på dagslys slider på danskernes humør, men der er hjælp at hente til de vintertrætte.

Sollyset svigter Danmark på denne årstid. I næsten tre fjerdedele af døgnets timer er landet henlagt i mørke, og danskerne må nøjes med det elektriske lys og stearinlysenes skær.

Tidligere var vintersolhverv en festdag i Danmark, hvor årets vendepunkt blev fejret. Men da kristendommen kom til landet, lagde vi den hedenske tradition på hylden og fejrede i stedet Jesu fødselsdag. De to festdage har dog det til fælles, at de begge beskæftiger sig med lys og mørke. I julen fejrer vi ikke, at solens lys vender tilbage, men at Jesus, der i Bibelen bliver beskrevet som »det lys, der skinner i mørket«, blev født.

Manglen på sollys påvirker os mennesker. Fem-seks pct. af os danskere lider i denne tid af vinterdepression eller vintertræthed, så der er god fornuft i at fejre, at dagene bliver længere og lysere.

»Hele livet føles tungt for mig om vinteren. Det er svært at komme op om morgenen og næsten umuligt at komme i gang,« siger Britta Tvestmann.

Hun er 47 år og har hele livet døjet med tungsind i den mørke tid.

»Det begynder omkring oktober, når det bliver mørkere og mørkere. Jeg bliver ikke direkte depressiv, men der skal ikke så meget til at slå mig ud, og overskuddet er helt væk. Jeg har mest af alt lyst til at gå i hi,« forklarer hun.

Lider man af vintertræthed, kan man hjælpe sig selv ved at bevæge sig udenfor på de gode solskinsdage. Det naturlige lys har en positiv effekt.

Britta Tvestmann er gået et skridt videre og har investeret i en lampe, der oplyser hendes sind. Hun har erstattet sin skrivebordslampe med en lysterapilampe. Den sidder hun ved hver eneste morgen, mens hun drikker sin morgente og læser avisen.

»Det har hjulpet mig meget. Det er ikke længere så surt at komme i gang, og jeg har fået meget mere tålmodighed. Min mand har sågar lagt mærke til, at jeg er begyndt at fløjte om morgenen,« siger hun.

Fra og med i morgen går det altså i den rigtige retning helt frem til den 21. juni, når vi igen må finde os i, at sollyset skinner på os i kortere og kortere tid dag for dag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.