EU lægger op til større åbenhed i miljøbeslutninger

EU's miljøministre vedtog mandag nye regler, som har til hensigt at give borgere og organisationer bedre mulighed for at følge med i og påvirke miljøbeslutninger. Lovgivningen går under navnet Aarhus-konventionen efter det sted, hvor grundlaget for de nye regler blev lagt i 1997.

Dels øges muligheden for aktindsigt, dels bliver der bedre muligheder for at gøre indsigelse, både før og efter en given lov er blevet til realitet. Men lovgivningen stiller på flere punkter krav til de miljøorganisationer, som søger at udnytte de nye regler.

De to direktiver, som ministrene mandag enedes om, skal være introduceret som lovforslag i de 25 medlemslande senest juni 2005.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen