Ny viden om hidtil overset gruppe piger
Cirka 2000 danske piger er født med kromosom-fejlen Turners syndrom. De er lavere end gennemsnittet og ude af stand til at få børn. Ny forskning viser nu, at de også har en høj risiko for at pådrage sig alvorlige sygdomme som diabetes, hjertesygdomme og knogleskørhed.
Læge Claus Gravholt, Aarhus Universitet, forsvarer fredag en doktorafhandling om emnet. Ifølge ham er løsningen for de ramte kvinder, der er normalt begavede, forbyggelse med bl.a. væksthormon. Desuden bør kvinderne hele livet gå til kontrol på en medicinsk afdeling.
/ritzau/