Brancheforening kaster sig ud i kampen for kartoflen
Kartofler er stadig danskernes førstevalg på middagsbordene, men mest hos den ældre og midaldrende del af befolkningen. De unge har i mange år svigtet kartoflen til fordel for pasta, ris og fast food, og den udvikling skal vendes. Det mener kartoffelproducenter og afsætningsvirksomheder, der har kastet sig ud i en fælles kamp for kartoflen. Midlet er markedsføring, der hidtil har været et næsten ukendt begreb i branchen.
- Vi skal kommunikere på en måde, de unge gider at høre på, siger administrerende direktør i Grindsted-virksomheden G-Kartofler, Tom Soling. Sammen med kolleger har han netop nedsat et markedsføringsudvalg.
/ritzau/