Udvalg tager støjen

På Rigshospitalets kollegium i København uddeler beboerne ingen støjadvarsler, selv om de har et "støjudvalg", der rykker ud ved lyden af larm.

De selvejende kollegier som f.eks. Rigshospitalets kollegium i København har succes med at ordne klager over støjproblemer på kollegiet selv.

»Ved at lave et "støjudvalg" prøver vi at undgå, at problemerne bliver til noget stort. Vi prøver at dæmpe situationen inden,« fortæller Peter Masny, medlem af støjudvalget og beboer på Rigshospitalets kollegium.

Meningen er, at lige så snart man bliver generet af larm, prøver man først selv at få de højtspillende til at skrue ned. Hvis det ikke virker, ringer man til "støjudvalget". Så går de hen til den støjende og informerer om, at næste gang, der bliver klaget over ham, så ryger han ud af kollegiet.

»Der er selvfølgelig ekstremer på begge sider af støjgrænsen,« siger Peter Masny og tilføjer, at man skal tage nogle klager mere alvorligt end andre. Med et "støjudvalg" bliver det lettere at brokke sig, og man får flere klager.

»Der var f.eks. én, som gerne ville have sat noget andet glas i nogle ruder, fordi fuglene kvidrede for meget udenfor. Det er en lidt for vild klage.«

Åbenbart er det en god idé med et internt "støjudvalg", for Rigshospitalet kollegium har ikke behøvet at udstede nogen støjadvarsler overhovedet i 2002, selv om det er et kollegium med 420 beboere.

indland@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen