Uretfærdige eksamener

Titusinder af elever begynder i dag på prøver, der ikke er retfærdige. Bagefter får de karakterer, der ikke er retvisende. Professor med speciale i elevsammenligning opfordrer til større professionalisme i det danske prøvesystem.

For omkring 50.000 skoleelever er dagen i dag lig med folkeskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Men for en del af eleverne er dagen i dag også lig med uretfærdighed. For i løbet af den fire timer lange prøve vil de kæmpe med opgaver, der favoriserer andre grupper af elever.

Først og fremmest vil de svageste elever klare sig dårligere, end de behøver at gøre.

Derudover vil vilkårlige udvalg af de unge, for eksempel drengene eller pigerne, få en utilsigtet fordel.

Og det sker ikke bare i dag, men konstant gennem de kommende ugers skriftlige eksamener i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser.

Det siger forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Allerup, der fredag holder tiltrædelsesforelæsning som professor om elevsammenligning.

Upræcis information

»Der vil blive uddelt gratis point til nogle og ikke til andre. Derfor vil systemet give upræcis information om eleverne, og det er et problem, når elevernes videre færden i stigende grad afhænger af deres karakterer,« siger Peter Allerup.

Han konkluderer på baggrund af sammenligninger af det danske og andre landes prøvesystemer samt analyser af de mange internationale undersøgelser af for eksempel børns læseniveau, der er blevet gennemført de seneste år.

I både de internationale undersøgelser og i lande som USA og Storbritannien er det gennem omfattende analyser og gennem generalprøver, hvor uligheder fjernes inden den rigtige eksamen, lykkes at gøre prøveresultater reelt sammenlignelige.

Her bruges blandt andet lagre, hvor spørgsmål, der tidligere har vist sig ikke at udløse ulighed, gemmes og bruges som model for nye spørgsmål. Desuden er det gennem computerprogrammer muligt at skræddersy eksamensopgaver efter eleverne, så den svagere elev ikke bliver stresset af spørgsmål, eleven ikke har en chance for at svare på. Eleverne løser opgaver på hver deres niveau, og bagefter omregnes resultaterne, så de kan sammenlignes.

Den vej bliver prøvesystemet i Danmark også nødt til at gå, mener Peter Allerup. Ikke mindst på grund af den stigende brug af karakterer i forbindelse med blandt andet sammenligning af skoler og landsdele.

Tilgængelige på nettet

I dag ligger alle folkeskolers prøvegennemsnit tilgængelige på nettet, så for eksempel forældre kan orientere sig.

»Jeg vil ikke blande mig i debatten om, hvorvidt karakterer skal offentliggøres. Men hvis man vil gøre det, skal karaktererne være til at stole på,« siger Peter Allerup.

Han peger på, at der allerede i dag bruges mange penge på skolernes afsluttende prøver og studentereksamen. Derfor burde fremgangsmåden være mere professionel. Metoden med at undersøge alle eksamensspørgsmål for for eksempel kønsmæssige skævheder og teknikkerne til støtte for de svage elever kan ifølge forskeren bruges til alle prøver, hvor det rigtige svar ikke kan diskuteres som for eksempel retstavning, skriftlig matematik, fysik og kemi.

Nye prøveformer

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) gør opmærksom på, at der i forbindelse med den ny folkeskolelov skal gøres forsøg med nye prøveformer.

»Hvis man kan finde mere retfærdige eksamensformer, ville det være naturligt at inddrage dem i forsøgene,« siger Ulla Tørnæs.

Hun understreger dog, at hun ikke har haft lejlighed til at sætte sig ind i Peter Allerups forskning, og derfor ikke vil udtale sig om hans resultater.

lone.olsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen