Uromagere har let spil på kollegier

Det er svært at få skruet ned for larmen på de danske kollegier. Der skal gentagne klager til, før der bliver sat ind over for støjen. Kollegianerne resignerer og klager for lidt.

Selv om naboen spiller musik, så væggene rokker i takt med bassen onsdag nat klokken tre, skal beboere på landets kollegier ikke forvente, at det får konsekvenser for de hensynsløse kollegianere.

Det sker nemlig kun i ét ud af de 50 klagetilfælde, som kollegiumbestyrelserne får om året, at uromageren får utilfredsheden at føle og bliver sagt op på kollegiet.

Ved en rundspørge til ni af Danmarks største kollegier, som Jyllands-Posten har foretaget, viser det sig, at mange har negative oplevelser med deres bofæller på kollegierne.

De fleste kollegianere ved, at de har en klagemulighed. De har dog ikke meget tilovers for proceduren, de skal igennem, hvis de vælger at klage. Det er simpelt hen for omstændeligt at klage, da de fleste kollegier bliver administreret af kollegiekontorer, boligselskaber m.m., som skal bearbejde klagen.

De fleste opgiver

De fleste beboere vælger på det grundlag ikke at klage, og hvis der ikke kommer tre klager over én uromager, kan vedkommende ikke smides ud af kollegiet.

Liisa Fallesen, formand for bestyrelsen og beboer på Bredstedgade Kollegiet i Odense, mener, at det er et problem, at folk ikke klager:

»Det bliver et eller andet sted fuldstændig grotesk, at man tager hensyn til dem, der forstyrrer folk i deres studium,« siger hun.

Proceduren for at klage er meget lang. Først skal bestyrelsen på kollegiet tage stilling til klagen og se, om der kommer flere klager. Så får støjeren en skriftlig advarsel, der henviser til, at han har overtrådt husreglerne om ro efter kl. 23.00, forklarer hun.

Klagevejen er lang

»Vi ved jo faktisk godt, at det først begynder at hjælpe i det øjeblik, KBS (kollegieboligselskabet, red.) træder ind i sagen, og det er først efter bestyrelsens behandlingsperiode og gentagne klager,« siger formanden.

Britt Jakobsen, sagsbehandler i DIS - en af de største administratorer af almene kollegieværelser i København - fortæller, at de skal modtage tre skriftlige klager om samme person, inden de kan sætte gang i en opsigelse. Klagen skal dog have været behandlet i kollegiets egen bestyrelse først, og dernæst er det faktisk næsten alligevel umuligt at få noget til at ske uden en politianmeldelse.

»Og det er vel meget omstændeligt,« siger Britt Jakobsen.

indland@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen