Fra klondyke til kult

Tidligere nødboliger og sildekasse-byggerier er blevet mondæne. Men de nye velhavende beboere holder de skæve eksistenser ude. Ny bog beskriver otte usædvanlige boligområder under forvandling fra klondyke til kult.

Det er begyndt på næsten samme måde overalt i landet: Nogle ubemidlede har manglet tag over hovedet, et stykke jord eller en kajplads i udkanten af byen er stillet til rådighed af kommunen, træhuse fra Sverige eller Finland er importeret, drivtømmer, sildekasser og gamle jernbanevogne har blandet sig, og langsomt er et kvarter præget af social rummelighed og mildt anarki vokset frem.

Her kunne de anderledes danskere så passe sig selv og deres særheder, mens pæne mennesker fra parcelhuskvartererne og etagebyggeriet gik i en lang, hovedrystende bue udenom.

Sådan har det været med for eksempel Fjordbyen i Aalborg, med Villabyen i Randers og med Husbådsforeningen i Københavns Sydhavn.

Men i de seneste årtier er de usædvanlige boligkvarterer blevet mere og mere populære blandt veluddannede og økonomisk velstillede danskere, der gerne vil undslippe villavejenes triste perlegrus og boligblokkens strikse husorden.

Udviklingen fra klondike til kult har betydet stigende huspriser, og de pittoreske selvbyggerkulturer er i dag ofte uden for rækkevidde for de svagest stillede på boligmarkedet. Samtidig er kommunerne begyndt at se strengt på byggetilladelser i disse områder, hvor kun fantasi og håndelag hidtil har styret udviklingen.

Tendensen beskrives i bogen "Usædvanlige boligområder i Danmark. Otte fortællinger" , der er udgivet af By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) og fortæller den spændende kulturhistorie om en række af de fritvoksende oaser i byernes periferi.

Én af dem er Finnebyen i den nordlige udkant af Århus, hvor Annelise Bank Nielsen sammen med sin mand, Ove, bor i det gule træhus, som hendes forældre købte for 27.000 kroner i 1949.

Husene går i arv

Kvarteret består af 123 finske træhuse i alle mulige farver. Frekvensen af rensdyrgevirer på gavlene er usædvanlig høj.

»I de seneste år er der flyttet en del arkitekter og musikere til kvarteret, men her bor stadig mange håndværkere og pensionister, der ligesom jeg har overtaget deres barndomshjem«, fortæller Annelise Bank Nielsen.

Oprindeligt var de præfabrikerede træhuse på 58 kvadratmeter, men i dag er de fleste udbygget med stor fantasi. Annelise og Ove Bank Nielsen råder nu over 130 kvadratmeter, og ejendommen er vurderet til 1,3 mio. kroner.

»Vi har ingen interne regler, men de fleste forsøger heldigvis at holde stilen med klinkbyggede ydervægge, eternittag og små udhæng over døren«.

Altid noget at tale om

I Finnebyen har man altid noget at snakke om: ombygning og vedligeholdelse, for eksempel. Har man et problem, kan man være sikker på, at naboen også har haft det og kender løsningen. Men der er også en stor grad af socialt sammenhold. Man hjælper hinanden med at slå græs, købe ind og rydde sne.

»De nye indflyttere har selvfølgelig forandret kvarteret, men efter min mening kun til det bedre. For eksempel hjælper arkitekterne gerne folk med deres tilbygninger og moderniseringer, så de værste vildskud undgås«.

Så godt går det ikke i alle de usædvanlige boligkvarterer, der er omtalt i den nye bog. Bebyggelsen Klithusene i Thyborøn ligger usædvanlig smukt tæt ved havet bag klitterne og opstod i 1930'erne på baggrund af fiskerskure og gamle jernbanevogne. I dag opkøbes de små, skalmurede huse i stort omfang af spekulanter, der for kort tid lejer dem ud til bistandsklienter. Konflikten mellem fastboende ejere og lejere er mærkbar.

Også beboerne på de 15 husbåde i Københavns Sydhavn går en stormfuld fremtid i møde. Kolonien består af en særegen armada af gamle cementpramme, coastere, trawlere og ammunitionsskibe, der efter de forhåndenværende søms princip er forvandlet til flydende boliger for ca. 30 mennesker.

Københavns Havn har planer om nye regelsæt for godkendelse, sikkerhed, sanitet og beskatningsforhold for husbåde, som ventes at blive en boligform med appel til velhavere og dermed kan blive en vigtig indtægtskilde for havnen. I Slusehavnen frygter beboerne, at forskellen mellem parcelhus og husbåd forsvinder, og at de bliver nødt til at flytte i land.

Den rigt illustrerede rapports to forfattere, forskningschef Hans Kristensen, By og Byg, og konsulent Per Lorang Sørensen, Formidlingscentret Storkøbenhavn, peger på, at almindelige danskere i stadig større omfang efterspørger de lidt skæve og primitive boligformer. Vores ubændige lyst til mere eller mindre illegalt at bo hele året i sommerhuse og kolonihaver er ét af beviserne.

Købere står i kø

Men hvordan undgår vi, at de nye, stærke beboere skubber de svage ud? Ifølge forfatterne kan en løsning være, at sådanne områder bliver drevet som almene eller private udlejningsboliger med særlige sociale kriterier.

I Finnebyen i Århus bliver husene sjældent annonceret til salg. Der er købere på venteliste. Og Annelise og Ove Bank Nielsens to børn siger samstemmende, at de engang vil overtage huset. Og de bor begge i København.

stig.olesen@jp.dk

Bogen kan bestilles eller downloades på www.by-og-byg.dk En kort sammenfatning kan downloades på www.fc.storkbh.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen