Danskerne vil have større kommuner

Et flertal i befolkningen foretrækker at bo i en stor kommune frem for i en lille. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet GfK ønsker 56 procent af vælgerne større kommuner. Det gælder også mange af de mennesker, som i dag bor i en lille kommune. Her mener knap hver anden, at en stor kommune er at foretrække.

Det overraskende resultat kommer efter, at flere kommuner i de sidste ti år har fået nej fra befolkningen, når de er blevet spurgt om en eventuel kommunesammenlægning. Men efter at vælgerne på Bornholm og Langeland for nylig har sagt ja til sammenlægninger, er der tilsyneladende sket et skred i holdningerne. Undersøgelsen har også omfattet spørgsmål om amternes nedlæggelse. Her svarer 56 procent af de adspurgte, at amterne bør nedlægges. Færrest støtter tanken i Sønderjyllands- og Nordjyllands Amter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen