Herning Gymnasium vandt DM i Trivial Pursuit

På hvilken gruppe øer satte Columbus sine første amerikanske fodspor?

Ved at svare på dette spørgsmål kunne to gymnasieelever fra Herning Gymnasium søndag sikre sig titlen som landets klogeste i brætspillet Trivial Pursuit i en tæt finaledyst mod to elever fra Aarhus Katedralskole.

Danmarksmesterskaberne i paratviden er en årligt tilbagevendende begivenhed, som arrangeres af Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO).

De to vindere, Emil Axelgaard og Anders Lund Nielsen, kan nu se frem til at nyde førstepræmien, som er en rejse til Mexico.

Årets finale, som fandt sted på Hard Rock Café i København, blev spillet med et helt nyt spil, hvor de seks kategorier omhandler spørgsmål fra hver sin verdensdel.

Og svaret, som banede vejen til 1. pladsen, det var Bahamas.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen