Dansk soldat omkommet i Kosovo

En dansk soldat døde i eftermiddag i Kosovo i forbindelse med en færdselsulykke. Det oplyser Hærens Operative Kommando, HOK.

Soldaten omkom af de kvæstelser, som han pådrog sig ved ulykken, der skete i forbindelse med prøvekørsel af en pansret ambulance, en SISU. SISU'en kørte i et hul med det ene hjulpar og væltede, og den danske soldat kom i klemme.

Selv om en helikopter hurtigt ankom til ulykkesstedet og fik den tilskadekomne soldat transporteret til et fransk militærhospital, døde han kort efter ankomsten til hospitalet.

Soldatens pårørende er underrettet om dødsfaldet, og de ønsker ikke navnet på den døde soldat offentliggjort, oplyser HOK.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen