SARS stiller nye krav til danske sygehuse

Det vil kræve et permanent og højt beredskab på danske sygehuse at hindre en SARS-epidemi.

Lungesygdommen SARS vil i al fremtid stille helt nye krav til sundhedsvæsenet i Danmark, vurderer Statens Serum Institut.

Direktør Nils Strandberg Pedersen føler sig overbevist om, at en effektiv indsats kan hindre en epidemi på dansk grund - også selv om enkelte danskere skulle blive smittet. Men det vil kræve et permanent og højt beredskab.

»I al fremtid vil det være sådan, at kommer man hjem fra eksempelvis Indien eller Hong Kong med symptomer, vil man blive rubriceret som SARS-patient, medmindre andet er bevist,« siger han.

»Vi vil få en større belastning af sundhedsvæsenet, fordi vi kommer til at håndtere og isolere flere patienter, som om de havde SARS - også patienter med en ret ligegyldig lungebetændelse. Passer vi ikke på, kan vi få epidemier på sygehusene. Så SARS vil sætte sig varige spor i det danske hospitalsvæsen.«

Dødeligheden er nu på seks procent mod to procent, da de første SARS-tilfælde blev opdaget. Nils Strandberg Pedersen gætter på, at dødeligheden vil stabilisere sig på seks-syv procent.

»Det er altid vanskeligt at gøre det op tidligt i en epidemi. For hen ad vejen dør nogle af dem, der har ligget i respirator,« siger han.

Dødelighed

Ved en almindelig influenza-epidemi dør under en procent af de smittede, ved en almindelig lungebetændelse dør tre-fire procent. Under den Spanske Syge lå dødeligheden på to procent. Men da sygdommen angreb 40 procent af hele verden, medførte den 20 millioner dødsfald.

»Derfor tager vi SARS alvorligt. Det gælder om at forhindre spredning af sygdommen, selv om dødeligheden i sig selv måske ikke er så stor. SARS er en alvorlig sygdom. Almindelig lungebetændelse på hospitalet smitter ikke fra person til person. Det gør SARS-patienter. Derfor er vi nødt til at have et højt beredskab for at undgå epidemier,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Seruminstituttet og Sundhedsstyrelsen holder møder hver anden dag for at drøfte situationen og sikkerheden. Samtidig samles alle flyrejsende fra Kina, Beijing, Hong Kong, Singapore og Toronto i den samme "finger" i Københavns Lufthavn, hvor der er plakater og informationsmateriale ved tolden om, hvordan passagererne skal reagere ved symptomer på SARS.

For at begrænse smittefaren har sundhedsmyndighederne frarådet danskerne alle unødvendige rejser til Kina, Hong Kong og Toronto, men Seruminstituttet erkender, at man ikke kan gøre noget for at forhindre smittede fra Hong Kong og Beijing i at flyve til Danmark.

»Ingen steder i den vestlige verden har man mig bekendt kunnet indføre indrejserestriktioner. Vi diskuterer løbende, om og hvorledes vi kan forbedre kontrollen med de indrejsende,« siger Nils Strandberg Pedersen.

»En mulighed ville være at indføre infrarøde temperaturmålere som i Singapore, så alle blev screenet for feber. Men vi har i øjeblikket ingen overvejelser om at ændre vores praksis. Folk fra Kina kommer via direkte fly, men de kan også komme ind via Frankfurt og alle mulige andre steder. Netop derfor kan vi ikke udelukke, at vi også får SARS i Danmark,« siger han.

Direktøren mener, at situationen i Hong Kong og Singapore er ved at komme under kontrol, og smittespredningen er stoppet i Hanoi i Vietnam.

»I Toronto er situationen problematisk, men ikke ude af kontrol, og alle de enkelte tilfælde rundt om i Europa og USA har man kunnet kontrollere. Den store joker er Kina. Vi ved nu, at der er SARS-tilfælde i stort set alle regioner i Kina og ikke kun i de tre, som WHO har udpeget. Truslen er, hvis denne sygdom breder sig til andre lande med mange indbyggere og en relativt dårlig infrastruktur - som Indien, Pakistan og Afrika,« siger han.

SARS smitter kun i udbrud. WHO rapporterer nu om i alt 4439 tilfælde af SARS, hvoraf 263 patienter er døde.

jens.grund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen