Fartgrænser: Stærkt kan godt være sikkert

Farten dræber, hører vi jævnt hen fra trafikforskere og sikkerhedsorganisationer. Men virkeligheden følger ikke nødvendigvis teorierne - i mange andre lande er tempoet højere end vores, uden at ulykkestallene er tilsvarende høje.

I løbet af et års tid får danske bilister lov at træde speederen en anelse længere ned på det meste af det danske motorvejsnet. Det vil sige, det store spørgsmål er dog stadigvæk, om de forhøjede fartgrænser blot bliver en lovliggørelse af eksisterende forhold, eftersom målinger fra Vejdirektoratet har vist, at danskerne allerede kører væsentligt hurtigere end fartgrænsen på 110 km/t.

Under alle omstændigheder betyder en ny fartgrænse på 130 km/t. ikke nødvendigvis, at der kommer mere blod på vejene. Selv om mantraet "farten dræber" er ved at være fasttømret i bevidstheden hos de fleste, hænger det ikke sammen med erfaringer fra andre lande, hvor det har vist sig, at en højere hastighed ikke er ensbetydende med flere ulykker.

Der er endda tilfælde, hvor det forholder sig lige omvendt. Og det er der i modsætning til teorier og computerberegninger dokumentation for, blandt andet i en tidligere omtalt rapport fra det amerikanske Cato institut.

Erfaringer fra USA

Baggrunden for denne rapport var, at USA i 1995 gjorde det frivilligt for de enkelte stater, hvilke hastighedsgrænser de ville operere med efter 20 års føderalt overherredømme på det felt.

Staterne greb den nyvundne frihed lidt forskelligt an. Nogle beholdt de gældende grænser. I tre stater blev motorvejsfarten givet helt fri, mens 33 andre hævede grænserne fra de gængse 55 miles og 65 miles til 75 miles i timen. (svarende til 88, 104 og 120 km/t). To år efter, i 1997, var antallet af dræbte i forhold til trafikmængden rekordlavt, ligesom antallet af kvæstede blev reduceret med 66.000 mennesker.

Alt sammen på trods af, at førende trafikforskere i landet havde regnet sig frem til et omfattende blodbad på vejene som følge af den højere fart. Nogle trafikforskere og trafiksikkerhedseksperter havde spået 6400 flere trafikdrab og millioner af flere kvæstede hvert år på grund af de nye regler.

Også herhjemme er trafiksikkerheden blevet markant bedre med årene, selv om trafikanterne på motorvejene ifølge målinger har øget farten. Udsving er der fra år til år, og der dræbes også flere på motorvejene nu end for f.eks. 10 år siden - men det skyldes også en stærkt stigende trafik på væsentligt flere km vej.

Forholdvis sikkert

Jyllands-Postens hjemmeproducerede undersøgelse af de avisomtale trafikuheld i Danmark i 1999 talte også sit tydelige sprog om, at motorveje er et forholdsvis sikkert sted at opholde sig, og at ganske få af det års trafikdrab direkte kunne henføres til for høj hastighed.

Tyskland er med sin overvejende frie hastighed på motorvejene et endnu bedre eksempel. I Danmarks sydlige naboland er antallet af trafikdræbte i forhold til trafikmængden stort set det samme som hos os. Og i øvrigt faldet kolossalt gennem de seneste 30 år samtidig med, at trafikmængden er steget. Tallene taler for sig selv: I 1970 blev der dræbt 21.332 i den tyske trafik. 30 år efter er det reduceret til 7487.

Generelt kan man heller ikke sige, at lande med lave fartgrænser også har lave ulykkestal. I Portugal, Spanien og Grækenland - lande med lave fartgrænser - bliver der dræbt flest trafikanter i EU i forhold til trafikmængden. Mens man i Storbritannien har sikrere trafik end i Danmark trods højere fartgrænser.

I 1971 blev der dræbt 1219 mennesker i den danske trafik. Siden da er vejtrafikken mere end fordoblet, mens antallet af dræbte er reduceret til næsten en tredjedel, til 459 sidste år, hvilket dog samtidig var en stigning på 28 i forhold til året forinden.

claus.worup@jp.dk

mogens.therkildsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen