Sygefravær skal ned

Sygefraværet skal ned, fordi de fleste efter et års sygdom helt forlader arbejdsmarkedet. Derfor skal alle ansatte ikke være på fuldtid efter sygdom. De skal f.eks. kunne arbejde et par halvdage om ugen efter aftale med arbejdsgiveren. Desuden skal lægerne ikke kun rask- eller sygemelde patienter, men finde mellemformer.

Det oplyste beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Folketingets spørgetime i dag. Han præsenterer den 6. maj et debatoplæg ved en konference efter et halvt års analyse i ministeriet. Efter debat over sommeren vil regeringen i efteråret forhandle med Folketingets partier for at begrænse sygefravær, oplyste beskæftigelsesministeren.

- Hvis det ender med en diskussion om, hvorvidt syge skal tvinges på arbejde, så kan vi lige så godt holde op med diskussionen. Vi skal diskutere, hvordan vi skal fastholde mennesker på arbejdsmarkedet, sagde Claus Hjort Frederiksen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen