Kunstig lever holder folk i live

30 danskere med leversvigt er indtil nu blevet behandlet på Rigshospitalet med en såkaldt kunstig lever.

Apparatet holder patienten i live, indtil leveren bedres eller erstattes ved en transplantation. Nu søger Rigshospitalet om lov til at indføre den kunstige lever som standardbehandling.

Patienter med leversvigt kan nu holdes i live med en såkaldt kunstig lever.

Rigshospitalet har afprøvet et nyt system, der kan understøtte leveren og holde patienterne i live, indtil en transplantation kan gennemføres, eller leveren får det bedre. 30 danskere med leversvigt er som led i flere internationale undersøgelser indtil nu blevet tilbudt behandlingen.

Resultaterne har fået Rigshospitalet til at ansøge amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab om lov til at indføre den kunstige lever som standardbehandling. I en af undersøgelserne overlever 92 pct. af patienter med den kunstige lever mod 50 pct. af patienter i medicinsk behandling.

»Det er et gennembrud i retning af en kunstig lever,« siger klinikchef og overlæge Bent Adel Hansen fra Hepatologisk Klinik på Rigshospitalet.

»Hidtil har det i de værste tilfælde været et kapløb med tiden, om vi fik en egnet donorlever i tide. Vi har ikke tidligere haft et ordentligt alternativ, men har forsøgt så godt vi kunne med medicin. Nu kan vi med den nye behandling holde patienterne i live, indtil deres lever bedres spontant, eller en levertransplantation kan gennemføres. Desuden har behandlingen en gavnlig effekt hos transplanterede patienter, hvor donorleveren fungerer dårligt.«

Det nye system til at erstatte leveren kaldes MARS. Udover at fjerne det gule farvestof og skadelige stoffer som for eksempel galdesyrer og fedtsyrer fra blodet skal apparatet også korrigere livsvigtige stofskifteprocesser.

Bedre kredsløb

På samme måde som ved dialyse af nyrepatienter tilsluttes patienten den kunstige lever, som patientens blod løber igennem.

Udover den traditionelle dialyse passerer blodet en særlig membran belagt med stoffet albumin, der binder en række gifte til sig - og derved fjerner dem fra blodet.

»Vi ser, at deres kredsløb bliver bedre, deres nyrefunktion bliver bedre, og hjernefunktionen bliver også nogle gange bedre,« siger Bent Adel Hansen.

Et tidligt tegn på leversvigt kan være påvirkning af bevidstheden, og det kan i værste fald gå over i koma.

De seneste 30-40 år er der blevet flere med leversygdomme, bl.a. på grund af alkohol og hepatitis. 7000-8000 danskere skønnes at lide af skrumpelever, der er sidste fase af en række leversygdomme. Akut leversvigt rammer 40-50 patienter om året.

MARS-behandlingen anvendes udover på Rigshospitalet i Tyskland, USA, Finland, Sverige og England.

jens.grund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen